Sensitivitet og sårbarhed
Sensitivitet og sårbarhed
Hvad er sårbarhed?
De fleste vil nok definere sårbarhed som dét punkt, hvor vi er svage. Lette at gøre kede af det, eller at gøre skade på, det kan være psykisk såvel som fysisk. Så når vi er sårbare, er vi altså “lette ofre”. Vi bliver nemme at angribe, ramme og ødelægge. Mennesker der er sårbare pga af oplevet sorg, traume, følelse af utilstrækkelighed, skam eller ubevidst undertrykt vrede, kan komme til at leve et liv i ensomhed, angst og depressiv tilstand.
Gennem livet oplever vi hændelser, der laver ar på sjælen – bevidst eller ubevidst – alt efter hvor gamle vi er når disse hændelser sker. De fleste mennesker kender godt deres sårbarheder. De er meget bevidste om hvilke ”risici”, de løber, hvis de er åbne omkring dem. Derfor lukker rigtigt mange ned for alt der gør ondt, hvad der gør dem sårbare. Det “lærte” vi gennem opvæksten i hjemmet -skolen eller blandt venner, at vi for at “overleve” ikke må vise svaghed. For hvad vil folk ikke sige…..hvis de vidste.
En ond spiral begynder.
Gennem vores opvækst, kan vi af vores primære omsorgsgivere, få oplevelser af ikke at være god nok, ikke at blive set, blive overhørt, misforstået eller mangle omsorg i form af en tryg favn at søge ly i. Derved begynder en ond spiral …. med flugt fra os selv i form af forskellige personligheder. Simpelthen for at undslippe følelsen af smerte og sårbarhed.
INGEN er forkerte fra fødslen, men vi kan af oplevelser gennem opvæksten, få fornemmelsen og derved troen på, at vi ikke er som de andre og ikke er gode nok. Der af kommer forkerthedsfølelsen. Følelsen af ikke have retten til at ytre sig, eller sige fra i forhold til ting vi ikke har lyst til.
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
-
- https://bodilthing.dk/
Sårbarhed er din styrke!
Sårbarhed og sensitivitet gør os ægte, og hvis vi tør være sårbare, så bliver vi faktisk sjældent udsat for de angreb, vi går og frygter. Det bliver –modsat vores bange anelser– typisk meget svært at knuse os.
Når vi er sårbare, er vi nemlig tro mod os selv. Så står vi lige præcis i vores egen styrke. At være tro mod sig selv er egenomsorg, en yderst selvkærlig handling. Når vi har overskud til at vise os selv kærlighed, er os selv tro, så er vi ikke til at skyde igennem. Vi vil automatisk tiltrække gode sunde relationer ind i vores liv.
Vi elsker mennesker, der er ægte. Vi elsker, når mennesker tør være sande og tør dele deres inderste med os. Vi tiltrækkes af mennesker, vi kan mærke er hele og naturlige, og som ikke stiller en poleret facade op.
Vi beundrer mennesker, der tør sige deres oprigtige mening. Vi inspireres af dem, der tør stå ved sig selv, også når de er anderledes, eller når de ”fejler”. Måske især når de ”fejler”, fordi det gør dem ægte.
Den polerede facade
Den polerede facade
Vi tør ikke vise vores sårbarhed, fordi vi er bange for, at nogen snigløber os. Får ram på os, eller destruerer os. Måske er du en af dem, der vimser rundt og viser omverdenen en poleret facade. Perfekt hår, negle og makeup, villa vovse og Volvo, det ”rigtige” mærketøj-sko-tasker, altid frisk, glad, smilende, overskudsagtig med styr på de seneste sundheds-og træningstips en rap replik, …
Facaden kunne også være det stikmodsatte:
Udadtil er du bare hende, der skider på det hele, og du går i hvert fald ikke med makeup. Det er kun falske dukker, der gør det, og sådan én er du i hvert fald ikke! Dem foragter du.
Du går ikke op i dit tøj, for der er i hvert fald ingen, der skal bestemme, hvordan du skal se ud, og folk, der går op i sko, siger dig ikke noget. Inderst inde kunne du dog godt tænke dig et par pæne sko, men du kunne aldrig drømme om at indrømme det, heller ikke overfor dig selv.
Udadtil har du fuldstændigt styr på det hele. Du hviler bare så meget i dig selv, at du er alle overlegen, og du er i hvert fald ikke som de der ”se-mig” typer, nej gud forbyde det.
Ikke nogen ægte værdi i facaderne!
Ikke nogen ægte værdi i facaderne!
Værst af alt ér at du ikke er tro mod dig selv!
Måske tror du selv du er tro mod dig selv. Du har haft facaden så længe, at den er blevet dig, og du er blevet den. Måske plejer du at sige om dig selv…det du ser er mig og hele mig. … Det kan jo være den fedeste løgn, men ingen må for alt i verden se hvordan du har det inde bag facaden.
Facaden er blevet din personlighed. En personlighed, du har skabt i håbet om ikke at blive såret, svigtet, mobbet eller jordet. Eller måske har du skabt den, for at andre skal kunne lide dig bedre. Du er bange for, at dén du rigtigt ér, vil ingen kunne lide. Det kan også være, du har skabt den for ikke at tabe ansigt, eller for at overbevise dig selv og andre om, at ”du har styr på dit liv.”
De fleste kan genkende sig selv i noget af ovenstående . Jeg kan ihvertilfælde 😉
Når vi som barn/ung gjorde noget, der faldt os naturligt eller havde interresseområder der ikke lige “passede” sig, fik vi hurtigt læst og påskrevet hvor forkert, irriterende, dum, langsomme eller klodsede vi var. Det kunne være fra forældre såvel som fra klassekammerater, skolelærere og pædagoger. Senere i livet er det arbejdsgiver, kærester, ægtemand eller -kvinde der har den rolle.
Pakker os selv ind
Vi lærer at pakke os selv ind, at lade os styre af tillagte personligheder og gemme os væk bag facaden.
Pakke dét væk der -ifølge andre- ikke kan bruges, eller som vi -også ifølge andre – burde skamme os over. Alting pakkes ind i perfekte ”personaer”, fordi vi ikke længere tør være sårbar og vise, hvem vi virkelig var- er. Prisen blev for dyr, alt for mange skrammer, så hellere have travlt med andres gøren- laden og levevis.
Vi får travlt med at foragte og med at finde alle andres fejl, så vi selv kan føle os bedre tilpas. Hvilket naturligvis er som at tisse i bukserne for at holde sig varm.
Når vi ikke tør være os selv
Vi har alle følelser vi ikke tør vise, og væremåder vi ikke tør udleve, fordi vi er bange for at blive såret, svigtet, skuffet eller forladt. Derfor åbner vi ikke op for hvem vi er, og vi fortæller ikke nøjagtigt, hvad der ligger os på sinde, eller hvad vi mærker, føler og tænker.
Når vi er kede af det, bange eller usikre, så bliver det pakket ind i vrede, irritation, tude scener, brok, stilhed, tavshed eller ligyldighed som partneren, venner eller arbejdsgiver ikke forstår og aldrig vil have en chance for at reagere på.
Vores nødråb bliver ikke forstået
Vores nødråb bliver ikke forstået
Vi vælger karriereveje, vi nærmest ikke kan holde ud, fordi det var vigtigere, hvad andre tænkte om os, end hvad vi rent faktisk selv har lyst til og brænder for.
Vi vælger livsledsagere, som slet ikke passer til os, men som ser godt ud på overfladen.
Venskaber bliver plejet mere, end vi plejer os selv, fordi vi er rædselsslagne for at stå alene.
Vi fortæller “historier” om os selv, der giver overfladen et glat og hærdet præg, men indeni er vi i stykker…
Vi går glip af livets lærerige vej, og så mange fine oplevelser når sårbarheden pakkes væk, og personlighederne tager over og kører os rundt i manegen.
Bestil en tid her
