Behandling til din krop

Behandlinger til din krop

Her hos mig har du mulighed for at få en effektiv behandling bestående af samtale, dybdemassage med Gua Sha/Cupping.
Behandlingen går dybt i både væv, sind og muskulatur og hjælper med at frigive det der er stoppet.

 

Hvad fortæller kroppen

Her hos mig har du mulighed for at få sat ord på det du mærker og om hvordan du kan samarbejde med din krop, og opnå mere lethed, mindre smerte og langt større styrke og balance i livet.

Vores krop spejler vores sind, vores negative overbevisninger og destruktive følelser som vrede, fustration, jalousi, frygt. Disse tilstande kan holde os fanget i et net af tankespind og håbløshed og derved gøre os syge og stjæle vores smidighed i muskulaturen.

Muskler, ledbånd, bindevæv og nervesystem bliver overbelastet, når vi dag ind og dag ud befinder os i negative tilstande.

Kombi behandlingen

Koblingen mellem fysisk og psykisk kropsbevidsthed, optager mig meget, da jeg ofte ser en sammenhæng i hvordan vi generere muskelspændinger i forhold til arbejdsliv/privatliv, hvordan livet leves såvel inde- som udefra med udfordringer/forhindringer/problemstillinger i hverdagen.

Jeg tilbyder derfor en kombi behandling, som er en samtale og massage samtidig, eller efterfølgende hinanden, da det ofte åbner op giver stof til eftertanke og derved opløser eller lindre smerter på ganske kort tid.

Når kroppen krøller og slår krumspring iform af smerte og ubehag gennem længere tid, skal vi vågne op, kroppen har brug for din hjælp.

Bestil en tid her

Yderligere om smerte…

Fysiske såvel som psykiske årsager 

De fysiske årsager til spændinger.

Når man feks. oplever spændinger i halsen eller spændinger i nakken, er det oftest meget smertefuldt. Smerten skal ses som kroppens måde at fortælle os, at noget er galt. Vores nakke og hals er nemlig følsomme områder, og når der opstår smerter eller spændinger i hals og nakke, bør vi stoppe op, og se på, om vi kan passe bedre på os selv.

Spændinger i nakken kan bl.a. være forbundet med, hvor din computerskærm er placeret foran dig på skrivebordet, eller hvordan du sidder med telefonen/tablet Hvis du falder sammen i ryggen, og har hovedet placeret fremme foran kroppen eller konstant bøjet, så udsætter du dine nakkemuskler for et kontant spænd.

Læg også mærke til hvordan du evt. sidder i bilen, sidder du afslappet, eller sidder du og holder krampagtig fast i rattet, det  kan ligeledes give spændinger i nakke og øvre ryg og arme. Det gælder hele kroppen igennem, mærk efter om du kan ændre stilling. 

De psykologiske årsager til spændinger i hals og nakke

Det er dog ikke kun dårlige arbejdsstillinger, som kan udløse spændinger i feks. hals og nakke. Stress og travlhed kan også spille en rolle, når det kommer til nakkespændinger og halsspændinger.

Eksempelvis kan spændinger i halsen kan tyde på en grundlæggende angst/ eller situationer i livet. Halsspændinger kan være et tegn på, at vi ubevidst prøver at ”kvæle” vores sande følelser og holdninger, så de ikke kommer til udtryk.

Hals og nakke er i det hele taget en slags bro mellem krop og hoved. Derfor kan en konflikt mellem tanker, følelser og handlinger vise sig som spændinger i halsen eller spændinger i nakken. For at bevare kontrollen over sine følelser, undertrykker vi dem, så de ikke kommer til udtryk. Omhandler også interlektet, etik og moral.

Nogle gange kan spændinger også give en fornemmelse af at have en “tudse” i halsen, følelse af at blive kvalt / have en klump i halsen,  som mange oplever når de er stressede.

Overbelastning af kroppen

En langvarig overbelastning kan føre til stress og kan vise sig i
forskellige udtryk og opleves forskellig fra person til person.

Herunder nogle af stress symptomerne…

Kognitive:
følsomhed overfor lys og lyd, koncentrationsbesvær, manglende overblik, hukommelsesbesvær, mentale blakouts.

Fysiske:
hovedpine, hjertebanken, trykken for brystet, fordøjelsesproblemer, synsbesvær, eksem, uforklarlige smerter i koppen.

Psykiske:
vrede, ligegyldighed, tristhed, angst, lavt selvværd, tankemylder, skam, konstant bekymring.

Adfærdsmæssige:
stort forbrug af stimulanser og mad, ingen eller lidt interesse for vante gøremål, passiv, søvnproblemer, ligegyldighed, manglende appetit, hektisk tale og aktivitet.

Følg med her

© Bodil Thing 2022. All rights reserved www.bodilthing.dk.